Steen Lippert var en boligpolitisk ildsjæl
Den mangeårige formand i Gurrelund/ Bjerrelund Steen Lippert døde torsdag den 30. juli.
Vi bringer her et portræt af Steen Lippert, som den nuværende formand i Gurrelund/ Bjerrelund Allan Nielsen skrev til Esplanaden i maj 2012.
En ildsjæl skruer ned for blusset – men har stadig gnisten
Af Allan Nielsen
Jeg har tit – både dag og nat, ved møder og fester, demonstrationer og konferencer og såmænd også ferier – siddet sammen med manden, der er lille af størrelse, men som har en ildsjæl af enorme dimensioner. Selv om han ikke gør meget ud af sit væsen, er han i et par generationer kendt af de fleste boligtillidsfolk og lokalpolitikere i Brøndby.
Navnet er Lippert, Steen Lippert.
Gennem 45 år har Steen været aktiv lejertillidsmand. Først i Maglelund og fra 1970 til marts 2012 i Gurrelund-Bjerrelund, hvor Steen takkede af efter 40 år i formandsstolen i en alder af 78 år.
Men Steen føler sig ikke brændt ud. Ønsker blot at nye kræfter kommer til. Steen vil stadig give en hånd med, hvor han kan. Og det er ikke mindst i kraft af sit erhverv som aktiv selvstændig skiltemaler, hvor han trods sin alder surfer rundt i den elektroniske verden, så mange af os, der er betydeligt yngre, ikke kan følge med. ”Gnisten” fejler ikke noget.
Fik det ind med ”modermælken”
Hvordan endte du egentlig som lejertillidsmand?
– Det startede i mit barndomshjem i København. Her voksede jeg op og blev påvirket af min fars engagement i lejerforeningens bestyrelse i de år, jeg boede hjemme. Derfor blev det ligesom en selvfølge, at man skulle være medlem af en lejerforening. Så da jeg blev gift og flyttede til Maglelund blev vi medlemmer der. På denne tid var jeg også engageret i Malernes Fagforening, hvor jeg var formand for Skiltemalerklubben. Så jeg følte, at jeg havde ballast nok til at gå ind i lejerforeningens bestyrelse, hvor jeg blev valgt omkring 1966/67.
Medindflydelse mere gå-på-mod
Hvad fik dig til at være aktiv i så lang en årrække?
– Lysten kom for alvor, da jeg blev valgt ind som beboerrepræsentant i Tranemosegårds bestyrelse i 1971. Det gav mere indsigt – og frem for alt mere medindflydelse på vores almene boligområde. Vi flyttede til Gurrelund-Bjerrelund i 1970 og afdelingen var meget aktive i det, der dengang hed Brøndbyernes Samarbejdende Lejerforeninger (nu LLO-Brøndby). I 1972 blev jeg formand i Gurrelund-Bjerrelund og senere formand for LLO. I 70’erne var det de store boligpolitiske problemer omkring finansiering af den almene sektor, som vi sloges med. Heldigvis var der dengang – særlig i de nyopførte strandparker – mange politisk aktive beboere, der gjorde, at vi kunne markere os stærkt med huslejeboykot og demonstrationer. Netop det, at vi var så mange – Brøndby var på det tidspunkt Danmarks næststørste afdeling i LLO-Danmark med flere tusind medlemmer – gjorde, at jeg hele tiden blev opmuntret i arbejdet. Og det betød ikke mindst, at jeg fik mange venner og kammerater for livet.
Mange små og store sejre
Er der oplevelser du vil fremhæve?
– Den bedste oplevelse har jeg svært ved at nævne, for der er så mange små og store ”sejre”. Men det, at beboerdemokratiet er der, hvor det er nået til i dag, gør det godt at vide, at jeg har givet mit beskedne bidrag hertil, og at jeg ikke forlader en synkende skude. Tranemosegård er måske ikke et slagskib, men så i hvert fald da et flagskib i BO-VEST. Mit håb til fremtiden er, at der en dag kan blive mange flere boligområder som Gurrelund-Bjerrelund, og at vi får stoppet statens tyverier i Landsbyggefonden. Og så naturligvis at vi igen kan få menneskene til værdsætte det arbejde, der gennem tiderne er udført af arbejder-og lejerbevægelsen, og som vi nyder godt af i dag. Vi har så uendelig brug for at få stoppetde egoistiske holdninger, vi ser i dag, så der atter bliver plads til mere menneskelighed og solidaritet, slutter Steen Lippert.