Nyheder om renoveringen af højhuse

Status pr. juli 2024: For begge afdelinger gælder det, at man forventer at kunne være færdig med udbudsprojekter i medio 2024. Herefter følger processen med beboerafstemning om det konkrete projekt, at skulle finde entreprenører til de to projekter m.m.

Den omfattende renovering betyder, at beboerne midlertidigt skal flytte ud og genhuses, imens lejligheden renoveres. Herefter kan man som udgangspunkt flytte ind i sin lejlighed igen.
Det er forskelligt, hvad og hvor meget der skal renoveres i de forskellige boligorganisationer. Derfor er det for tidligt at sige, hvor længe I skal være genhuset.

I modtager naturligvis meget mere information om renoveringen og genhusningen i god tid, inden det igangsættes.