Ejendomsfunktionær+

I et samarbejde mellem det boligsociale sekretariat, Brøndby Strand Projektet, Brøndby Kommune og boligselskaberne har man oprettet indsatsen, Ejendomsfunktionær+

Formålet med kurset er at ruste de medarbejdere, der har en daglig direkte kontakt med beboere, til at kunne håndtere og imødegå særligt udsatte beboere. Det kan for eksempel dreje sig om ensomme, psykiske sårbare og unge med en såkaldt ”gadeorienteret” og utryghedsskabende adfærd. På den måde kan den enkelte medarbejder bliver mere tryg i den enkelte situation og generelt hjælpe til at skabe større tryghed i området. Initiativet skal også være med til at øge kendskabet til de relevante samarbejdspartnere og myndigheder, som man kan kontakte og henvise beboeren til for at få den rette hjælp. På den måde er medarbejderne med til at styrke det sociale sikkerhedsnet for udsatte beboere.

En af de ejendomsfunktionærer, der har været på kurset, udtalte blandt andet:
”Så må man være lidt ydmyg og tage omsorgskasketten på. I det hele taget var kurset en reminder om at stoppe op og være nysgerrig og være omsorgsfuld. Og med MI-metoden kan vi bedre spørge ind til personen og forstå deres problematik. Man kan jo tit fornemme, hvis nogen ikke er glade. Her kan man så bruge værktøjerne og komme tættere på personen og forstå, hvad det er der gør dem kede af det eller frustrerede. Ofte er det jo noget, som de har i bagagen – et traume, en skilsmisse eller noget andet.”

Hen over de næste 3 år, hvor den boligsociale helhedsplan kører, vil driften i de resterende boligafdelinger blive tilbudt at komme på Ejendomsfunktionær+.

Har du en bekymring?
Har du en aktuel bekymring for en beboer, kan du tage fat i dit ejendomskontor eller det boligsociale sekretariats tryghedskoordinator Maher Khatib på tlf. 6035 4675 eller mail: mkh@bo-vest.dk.

Du kan læse denne artikel fra Din 2660 Kalender fra december 2021 for at få mere info om Ejendomsfunktionær+.