Dengang jeg boede i Brøndby Strand

I 1980 syede Ellen Hink dette patchwork-tæppe. Tæppet viser hjørnet i Kisumparken 111, hvor nabo-kollektivet udover Ellen husede Jan, Bente, Rasmus, Susanne samt børnene Tanja, Astrid, og Jonas. Ellen boede i Kisumparken fra 1975 til 1982. En meget social, kreativ og aktiv tid, hvor man passede hinandens børn og sammen lavede revy i protest mod huslejestigninger.

Det gode liv
Da Ellen og hendes venner flyttede til Brøndby Strand var det opfyldelsen af drømmen om det gode liv.
– Vi kom jo ud til noget skønt. Vi betragtede byggeriet og lejlighederne som luksusbyggeri i forhold til det, vi kom fra i København. Vi kunne vælge og vrage mellem lejlighederne og fik en dejlig stor lejlighed – faktisk var det et helt lille parcelhus på 130 m².

Ellen var en del af en gruppe, der kendte hinanden, da de sammen drog vest på. De fleste havde arbejde inden for det sociale område eller uddannelsesområdet og var pædagoger, lærere og socialrådgivere. Ellen selv arbejdede i Brøndby Kommune som støttepædagog.

Kulturen var åben og social
Ellen husker også tilbage på tiden i Brøndby Strand som en meget social periode, hvor man var åbne over for hinanden. – Vi passede hinandens børn, der løb ind og ud ad dørene hos os – på kryds og tværs. Vi havde også fælles-spisning og tog sammen initiativ til den første gårdfest, siger hun og fortæller videre, at flere af de venskaber, der blev grundlagt i den periode stadig holder – også kontakten til dem, der var børn dengang og som i dag er i slutningen af 30’erne.

Du kan selv gøre noget
Tiden var på alle måder en anden end i dag. Ting kunne lade sig gøre. Og der var ikke så langt fra tanke til handling. Ellen forklarer: – Da en forhenværende beboer var flyttet til Sønderjylland, og vi gerne ville besøge vores gamle ven og med-beboer, jamen så lejede vi da bare en bus og tog ned og besøgte ham. Og da én os havde buskørekort, så var vi hurtigt kørende. 30 mennesker tog med på tur. Det var en herlig tid. Vi havde en stor tro på, at vi selv kunne skabe forandring i vores liv og i samfundet som helhed.

Udover at engagere sig i det nære liv omkring Kisumparkens hjørne, tog Ellen også del i kvindesagsbevægelsen og kampen mod huslejestigninger, hvor flere var med til at lave en revy, der hed Brøndby Revyen i 1978.

Minderne lever videre
I dag ligger patchwork-tæppet pakket ned i en skuffe hos Ellen. Det passer ikke helt ind i nutidens stil, siger hun. Og egentlig behøver hun heller ikke at have det hængende for at fremkalde minderne fra dengang i 70’erne. De lever fint videre i hendes erindring om tiden i Kisumparkens hjørne.

Billede af Ellen Hink i dag.