Rygestopkursus i Café Perlen

Rygestop

Deltag på et anderledes effektivt rygestopkursus, helt uden skræmmekampagner og sort samvittighed. Grib chancen og stop for altid!

Langt de fleste rygere har et ønske om at stoppe – og langt de fleste begynder igen! Faktisk lykkes det kun for cirka 5% at forblive røgfri, hvis de stopper på egen hånd.

Men det kan lade sig gøre, hvis man bruger de rigtige teknikker. Og hvis man får støtte og stopper sammen med sine naboer, venner eller familie mangedobles chancen for at forblive røgfri for altid. Det viser alle erfaringer.

”Grib chancen for et helt fantastisk tilbud!”

Gratis rygestopmedicin
Brøndby kommune har samlet de bedste værktøjer, den nyeste viden og de dygtigste konsulenter og tilbyder nu et rygestopkursus, der virker. Det er skræddersyet af landets mest rutinerede rygestopspecialister og foregår i Café Perlen, Hallingparken 5. Det er gratis at deltage og ryger du mere end 15 cigaretter om dagen, har du også mulighed for at få et gratis tilskud til rygestopmedicin.

Rygestopkurset ledes af en superrutineret rygestopkonsulent, som selv har røget og ved, hvordan du holder ud at holde op. Vel at mærke uden løftede pegefingre og moralprædikener, men med respekt for dig der ryger! Du får masser af individuel rådgivning og effektive værktøjer, der er lige til at bruge. Kurset varer i alt 10 timer fordelt over 6 møder.

Kursusgange:

  1. møde er den 5. november kl. 10.00 – 12.30
  2. møde er den 12. november kl. 10.00 – 12.30
  3. møde er den 19. november kl. 10.00 – 12.00
  4. møde er den 26. november kl. 10.00 – 12.00
  5. møde er den 10. december kl. 10.00 – 11.30
  6. møde er den 7. januar kl. 10.00 – 11.30

Tilmelding:
Tlf. 70 28 10 20 eller jadai@brondby.dk