9. klasse for voksne i Albjergparken

Drømmer du om at tage 9. klasse, så gør det lokalt i Brøndby Strand

Sammen med Vestegnens HF og VUC tilbyder Brøndby Strand Projektet en unik mulighed for at få taget en 9. klasse lokalt i Brøndby Strand.

Undervisning er særligt målrettet voksne, der gerne vil videre på en erhvervsuddannelse eller tage en HF, men som mangler folkeskolens afgangsprøve eller fag på 9. klasses-niveau.

Undervisningen starter på basis hvor alle kan være med og bliver derefter 9. klasse niveau. I Klydebo underviser vi i dansk som andet sprog, matematik og samfundsfag.

Inden studiestart skal du screenes for at undervisningen kan tilrettelægges efter dine behov.

Der er mulighed for at låne en computer til brug både hjemme og i undervisningen.

Hvor?
Undervisningen foregår i aktivitetshuset Klydebo i Albjergparken 55.

Hvornår?
Der er holdstart i august. Undervisningen ligger i dagtimerne.

Spørgsmål og tilmelding
Kontakt boligsocial job- og uddannelsesvejleder Nadja Munck von Platen på: 6035 4692 eller nmp@bo-vest.dk

Læs mere på www.vucv.dk/AVU

Økonomi og SU
Fagene koster et engangsbeløb på 130 kr. pr. fag. Du kan søge om SU efter gældende regler. At modtage SU er ikke en hindring for at få dansk statsborgerskab.

Om Klydebo
I Klydebo lægger vi stor vægt på et hyggeligt studiemiljø. Hos os ser vi mangfoldighed som en styrke, og man vil i Klydebo møde et stærkt socialt fællesskab og et fokus på at skabe trivsel i uddannelsen. Turer ud af huset og andre aktiviteter indgår i undervisningen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

 Se filmen nedenfor og bliv inspireret

Læs mere om 9. klasse i Klydebo

Din 2660 Kalender, maj 2023 fortæller lærere og elever om hverdagen i Klydebo.

I et essay i Din 2660 Kalender, december 2023 fortæller Leyla, tidligere elev i 9. klasse i Klydebo, om de fordomme hun havde om skolen inden hun startede på skolen.

Din 2660 Kalender, april 2022 kan du læse om 9. klassens tur til Dragør, samt læse tre af kvindernes livshistorier.